Knud Romer
11. maj 2012, kl. 19.30
Vi fortsætter vores række af foredrag med spændende og markante
danske forfattere.
Knud Romer fik i 1998 sin bogdebut som medredaktør af antologien
"Din Store Idiot" og udgav i 2000 "Guide til Københavns offentlige
toiletter". I 2006 fik han sin romandebut med "Den som blinker er
bange for døden". Romanen beskriver Romers opvækst i Nykøbing
Falster med en dansk far og tysk mor, hvis nationalitet gav
anledning til chikane og til mobning af sønnen. Romanen høstede
store roser og blandt flere andre priser indbragte den ham De
Gyldne Laurbær.
Knud Romer fortæller om romanen og sit forfatterskab i øvrigt,
når han besøger Vendsyssel Teater.